En lønpakke på et trecifret millionbeløb til topchefen? Ikke tale om!

Den besked har et flertal af aktionærerne i Warner Bros Discovery givet ved at stemme imod at godkende topchef David Zaslavs aflønning for 2024.

Det fremgår ifølge den britiske finansavis Financial Times af en meddelelse til børsmyndighederne i USA. Med 1.063.214.128 stemmer imod og 724.453.004 stemmer for faldt David Zaslavs lønpakke på 52 millioner dollar eller 340,7 millioner kroner.

Afstemningen er dog mest symbolsk, for resultatet er ikke bindende for bestyrelsen, som dog har lovet at tage beskeden »seriøst«.

David Zaslavs aflønning har været kritiseret, siden han i 2021 blev tildelt en tung lønpakke med aktieoptioner til en værdi af 247 millioner dollar. Han får en højere løn end topchefer på tilsvarende poster i større underholdningskoncerner.

Til sammenligning aflønnes Disney-koncernens topchef, Bob Iger, med 41 millioner dollar, mens Comcasts topchef Brian Roberts får 34 millioner dollar i løn.

Aktiekursen i Warner Bros Discovery er faldet med næsten 60 procent i værdi, siden selskabet opstod ved en fusion i 2022. Selskabet omfatter Warner Bros Studios, HBO, DC og HBOs streamingtjeneste samt den svindende tv-forretning. David Zaslav og koncernfinansdirektør Gunnar Wiedenfels har fokuseret på at få styr på gælden, som siden er faldet fra 55 milliarder dollar til 38 milliarder dollar.

Præcis på samme tid, som danske politikere forhandler om et nyt teleforlig med mål for, hvordan hele Danmark med bidrag fra statskassen får adgang til internetforbindelser i topfart, har Sverige besluttet ikke længere at gå efter bestemte, høje hastigheder, men i stedet se på, om alle i det aflange land har robuste og sikre forbindelser, uanset på hvilken måde de får dem.

Og netop sådan bør Danmark også satse, siger to eksperter til Berlingske.

Den svenske regerings nye digitaliseringsstrategi frem mod 2030 opererer ikke længere med, at alle svenskere da skal kunne købe en internetforbindelse med en hastighed på en gigabit i sekundet – præcis det samme mål, som Danmark satte sig i december 2021.

Det svenske mål er nu blevet ændret:

»I Sverige og mod omverdenen skal der altid findes pålidelige forbindelser, således at det er muligt at bo, leve og arbejde i hele landet. Den digitale infrastruktur skal være modstandsdygtig, sikker og fremme konkurrencekraft, innovation og holdbarhed,« hedder det nu.

Civilminister Erik Slottner kalder den hidtidige satsning for »usammenhængende og vanskelig at følge op på«.

Om internetforbindelsen kommer gennem fibernet, mobilnet eller via en satellit, er underordnet, så længe de tilfredsstiller kravene om ydelse og pålidelighed. Det er nyt, at mobilnet og kommunikationssatellitter tænkes ind.

Alle danskere kan få fornuftig forbindelse

Danmark bør tilsvarende ændre sin satsning og dermed den statsstøtte, som gennem mange år er givet gennem den såkaldte bredbåndspulje, som udelukkende har støttet internetforbindelser gennem et kabel i jorden, mener flere eksperter.

»Danmark bør i forbindelse med det nye teleforlig se på, hvad der sker i Sverige. Fakta er, at alle danskere kan få adgang til en fornuftig bredbåndsforbindelse i dag – og uden statslige subsidier,« siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, som i tre årtier har fulgt og rådgivet om telemarkedet.

Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at 96,7 procent af alle boliger og virksomheder i 2024 havde adgang til at kunne købe en internetforbindelse med en downloadhastighed på en gigabit (eller 1.000 megabit) i sekundet. 87,9 procent kunne samtidig købe en gigabit som upload, altså ud af huset.

John Strand påpeger, at hver gang staten har støttet konkrete, geografiske områder med tilskud, har de kommercielle aktører trukket i bremsen og ventet med at investere, indtil de kan få støtte.

Teleanalytikeren fremhæver desuden, hvordan mobilt bredbånd – altså internet i hjemmet via en router, der har forbindelse til nærmeste mobilmast i stedet for til et kabel i jorden – har vundet stort frem gennem særligt det seneste år, hvor priserne på et internetabonnement gennem kabel-tv-net eller fibernet er steget betydeligt, og hvor den datahurtige 5G-mobilteknologi er nået ud til det meste af landet. Desuden er der mulighed for at købe satellitforbindelse.

»Men mange glemmer, at både Andel og Norlys (de to store energiselskaber med hver deres betydelige fibernet, red.) i forbindelse med de fusioner, de har indgået, har lovet, at de vil levere fiberforbindelser til alle deres andelsejere. I store dele af landet burde der derfor være en løsning på vej,« mener han.

Norlys har tillige siden opkøbet af Telia i Danmark fået adgang til at bruge Telias og Telenors fælles mobilnet til et større salg af mobilt bredbånd.

»Mobile løsninger løser rigtigt mange danskeres bredbåndsbehov i dag. Men sjovt nok har myndighederne aldrig taget de mobile løsninger seriøst, selv om de er den markant mest udbredte bredbåndsteknologi i denne verden. Det er på tide, at vi stopper op, dropper subsidierne og de bredbåndsmål, vi har,« siger John Strand med henvisning til, at bredbåndspuljen udelukkende har givet statsstøtte til faste forbindelser gennem fibernet eller kabel-tv-net.

Skru ned, og få flere med

Den statslige støtteordning, som altid har krævet, at husstandene også selv skyder midler i at få en hurtigere internetforbindelse, vil imidlertid kunne bidrage langt bredere end i dag, hvis politikerne sænker hastighedskravet, mener Jesper Rohde, der er bestyrelsesformand for det ni år gamle, danske MiWire, hvis netværksudstyr kan skabe internetforbindelse op til 10-15 kilometer fra en mobilmast.

Han har i en årrække været forsknings- og udviklingschef for den svenske mobilgigant Ericsson i Latinamerika og har ledet projektet med at udbygge mobildækningen i Amazonas i Brasilien.

»Hvis Danmark fastholder et krav om en gigabit i sekundet for at opnå støtte, risikerer vi at skabe et tomrum, hvor det bliver for dyrt at tilslutte borgere, der allerede mangler en tilstrækkelig internetforbindelse,« siger Jesper Rohde, der vil erstatte kravet om en gigabit med »et mere realistisk niveau« på 100-300 megabit i sekundet for at opnå støtte.

For hvis mobilnettet tillader det, bliver forbindelsen automatisk hurtigere, når master og antenner bliver opgraderet af mobilselskaberne.

Jesper Rohde anslår, at MiWires trådløse løsning vil gøre det muligt at tilslutte op til fem gange så mange husstande til samme gennemsnitlige omkostning som fibernetforbindelser i yderområderne.

Han tror samtidig, at det vil motivere teleselskaberne til at udbygge 5G-dækningen, når kundegrundlaget vokser.

»Ved at sidestille trådløse terminaler (mobilt udstyr, red.) med fiber undgår vi også monopollignende situationer i områder, hvor der i dag reelt kun er én udbyder,« siger Jesper Rohde.

For nylig fremgik det af regnskabet i Jyllands-Postens Fond, at bestyrelsen sidste år brugte 1,6 millioner kroner på ekstern hjælp i forbindelse med Erhvervsstyrelsens granskning af lovstridige praksisser i fonden.

Men regningen er i virkeligheden dobbelt så stor.

For eftersom myndighederne henvendte sig til både fonden og det underliggende holdingselskab, der ejer JP/Politikens Hus, blev regningen delt i to.

Det bekræfter bestyrelsesformand i Jyllands-Posten Fond, Tina Nikolaisen, i en sms til Berlingske.

»Henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen rettede sig mod både fond og holding, og vi har derfor i samråd med vores revisorer og advokater delt omkostningerne,« skriver Tina Nikolaisen, der ikke vil stille op til interview.

Derfor er regningen for håndteringen af medieskandalen altså nærmere 3,2 millioner kroner end de 1,6 millioner kroner, som man for nylig kunne læse i en artikel i MediaWatch om fondens regnskab.

Fondsbestyrelsen, der sidste år fik sønderlemmende hård kritik af Erhvervsstyrelsen, var og er i vid udstrækning identisk med bestyrelsen i holdingselskabet.

Tina Nikolaisen overtog formandsposten i Jyllands-Postens Fond efter den tidligere mangeårige formand, den både kontroversielle og succesfulde Jørgen Ejbøl, der gik af i maj sidste år efter afsløringer om utidssvarende, problematiske og også ulovlige praksisser i fonden.

Hvorfor ikke gemme halvdelen af vejen?

Ifølge Tina Nikolaisen blev sagens omkostninger »ekstraordinært store«, da det var nødvendigt at »vende alle bilag og gå i dybden«.

»Det har været dyrt,« skriver hun.

Ifølge fondsekspert og CBS-lektor Caspar Rose, der har fulgt sagen tæt og i skarpe vendinger kritiseret fonden, giver det også mening.

»Når man bruger så mange advokattimer, siger det noget om, hvor alvorlig sagen har været. Det har været et stort oprydningsarbejde, og der er brugt mange ressourcer på det her,« siger han.

Den samlede regning på over tre millioner kroner overstiger da sådan set også den ulovlige fødselsdagsbonus på 2,2 millioner kroner til Jørgen Ejbøl, der fik hele sagen til at rulle, og som siden blev betalt tilbage.

Finn Frandsen, professor emeritus på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet og ekspert i strategisk kommunikation, finder det meget sandsynligt, at bestyrelsen har brugt muligheden for at dele regningen op for også at skjule dens størrelse.

Eksempelvis er det ikke i holdingselskabets regnskab på samme måde som i fondens muligt at læse, hvad der har været af ekstra eksterne udgifter i 2024.

»Det er nok den tanke, der først dukker op i baghovedet. Og hvorfor skulle det ikke være sådan, at det blev benyttet til det?« spørger Finn Frandsen retorisk.

Tina Nikolaisen har ikke yderligere kommentarer til den udlægning.

Lovbrud på lovbrud på lovbrud

I foråret 2024 begyndte historierne at rulle i flere medier omkring forholdene i Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden.

De ejerløse erhvervsdrivende fonde ejer JP/Politikens Hus, Danmarks største private mediehus, der blandt andet driver Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet og årligt modtager årligt 70 millioner kroner i mediestøtte.

Efter omfattende granskninger konkluderede Erhvervsstyrelsen i sommeren 2024, at der var begået mindst syv lovbrud i Jyllands-Postens Fond, primært relateret til den tidligere formand Jørgen Ejbøl.

Lovbruddene omfattede blandt andet den ulovlige bonus på 2,2 millioner kroner til Jørgen Ejbøl, en ulovlig afsættelse af bestyrelsesmedlemmet Peter Bartram samt mangelfuld dokumentation af møder og beslutninger.

Erhvervsstyrelsen kritiserede den samlede bestyrelse for ikke at overholde sine pligter – eksempelvis ved ikke at reagere, når »den tidligere bestyrelsesformand traf beslutninger på fondens vegne uden forudgående drøftelser i bestyrelsen«.

Jørgen Ejbøl ønskede ikke at lade sig interviewe i Berlingske, men til MediaWatch lød det, at selvom han ikke skammede sig, så var sagen da ærgerlig.

»Det er klart, hvis der er formkrav, der ikke er blevet overholdt, skal jeg være den første til at erklære det. Af og til ryger der porcelænskopper på gulvet, det skal jeg være den første til at beklage,« sagde Ejbøl efter styrelsens afgørelse.

Den nye formand, Tina Nikolaisen, sagde i et interview med Berlingske, at bestyrelsen »har haft for mange uformelle snakke, der burde have foregået i bestyrelseslokalet«, og at kritikken var berettiget.

»Det er alvorligt, og det har vi allesammen forstået, men jeg mener også, at vi bestemt er i stand til at drive fonden videre,« sagde hun.

Erhvervsstyrelsen kritiserede senere også Politiken-Fonden for at godkende en uhørt honorarordning til dennes formand, Lars Munch, for at indtræde som formand i medievirksomheden JP/Politikens Hus.

Han skulle nemlig have haft et højt formandshonorar på 2,5 millioner kroner i tre år, selvom han kun skulle være formand i to år.

Lars Munch nåede kun at sidde i formandsstolen i JP/Politikens Hus i en måneds tid, efter Politikens egne journalister skrev om det høje honorar til Lars Munch.

En ny måde at beskatte biler på er så langt fremme, at regeringens topministre ser på konkrete modeller.

Fælles for dem er at flytte beskatningen fra en såkaldt registreringsafgift, når biler kommer på gaden, til en løbende beskatning.

Men ændringer i bilafgifterne har store konsekvenser for priserne på de biler, danskerne allerede ejer.

Helt forenklet slår det igennem på priserne på brugte biler, når de nye biler bliver billigere at købe.

Denne gang er der lagt op til at gøre det billigere at købe en elbil og til gengæld gøre ejerskabet dyrere.

Spørgsmålet er så, hvad nuværende bilejere kan gøre for at undgå for stort et værditab på deres nuværende bil.

Svaret afhænger helt af biltypen og den prisklasse, den befinder sig i.

Det har markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen kortlagt, blandt andet ud fra, hvordan priserne på brugte biler har reageret på tidligere omlægninger af bilafgifter.

De mulige modeller, som politikerne overvejer, spænder fra helt at afskaffe registreringsafgiften på nye biler til at fastfryse afgiften på det nuværende niveau for elbiler – som ellers stiger fra årsskiftet.

Grund til at frygte

Det nuværende niveau gør i realiteten allerede det store flertal af solgte elbiler, som koster op til 419.000 kroner, fri for registreringsafgifter på grund af fradrag for at være grønne.

Og det er da også ejere af de brugte biler i den prisklasse, der kan tage en omlægning af afgifterne mest med ro, mens andre har grund til at frygte større værditab.

»For de nuværende ejere af en middelprissat elbil som VW ID. 3 og 4, Tesla Model Y eller Skoda Enyaq får det minimale konsekvenser. Og de er meget udbredte bilmodeller,« siger Jan Lang.

Det betyder dog ikke, at de helt undgår prisfald.

Hvis regeringen vælger helt at fjerne registreringsafgiften for elbiler, vil det bevirke, at biler med en nuværende pris på 419.000 kroner og opefter bliver billigere.

Jo højere pris, jo større prisfald, påpeger Jan Lang.

»Det vil altså sige, at der vil komme et prispres på de biler, som i dag koster under 419.000 kroner, fra modeller, som i dag er dyrere. Vi vil se en række af de brede mærkers topmodeller blive billigere – eksempelvis VW ID.7 og lignende,« siger Jan Lang, som forventer, at det især vil få konsekvenser for de mange biler i prisklassen 300.000 til 400.000 kroner.

Pressede til at gøre noget

Erfaringerne fra den seneste omlægning af afgifterne i 2018 er, at biler som Ford Mondeo og VW Passat i stor stil blev udskiftet med en BMW 3-serie, Audi A4 og Mercedes C-klasse.

Men i en realistisk model for omlægningerne af bilafgifterne mener Jan Lang ikke, at ejere af bilerne i mellemprisklassen er tvunget til at foretage sig noget af økonomiske årsager.

Derimod kan der være grund til at overveje ens bilplaner, hvis der står en af de dyrere elbiler i garagen.

»Hvis man er ejer af en Porsche Taycan eller en Mercedes EQS og går i tanker om at sælge, så bør man klart gøre det, før afgifterne lægges om. Det er i hvert fald mit råd til både forhandlere og private bilejere,« siger Jan Lang med baggrund i, at en fjernelse af registreringsafgiften også for de dyre biler vil udløse et markant fald i priser på de brugte.

»Så kan man lige så godt forsøge at undgå det prisfald,« siger han.

Fra en købers synsvinkel gør man måske klogt i at se tiden an, til det står klart, hvad der kommer til at ske med afgifterne på de dyre elbiler.

Der er godt 1.000 elbiler i den dyre prisklasse til salg på Bilbasen i øjeblikket, og hvis de fra ny falder markant i pris, så vil de brugte falde mindst lige så meget.

Faktisk i nogle tilfælde mere.

»Logikken er her, at den helt nye bil fremstår, ja, ny, og sandsynligvis også opdateret i forhold til de 2022-2023-modeller, som er til salg på brugtbilmarkedet,« siger Jan Lang.

Forventede fald i procent

Han følger udviklingen tæt, og de er endnu ikke sat ned i pris.

Der er heller ikke sluppet meget ud om de politiske forhandlinger om bilafgifterne.

Men senest har både radikale og konservative ordførere i Jyllands-Posten flaget, at de er klar til at lægge stemmer til en markant omlægning af bilafgifterne.

Der er dog sluppet så meget ud, at Jan Lang forventer at kunne se prisnedsættelserne i det næste sæt data fra Bilbasen.

Og det vil i øvrigt i sig selv være med til at lægge et pres på elbilerne i prisgruppen under.

Sammenhængen er, at når køberne kan få dyrere elbiler til meget lavere priser, så skal prisen på dem i segmenter under justeres ned.

I helt konkrete tal vurderer Jan Lang, at en fjernelse af registreringsafgiften på elbiler vil få priserne på brugte elbiler til at falde med fire til fem procent – i et marked, hvor der i forvejen er pres nedad på priserne.

God nyhed for benzin- og dieselbiler

Det er netop den effekt, der gør en omlægning af bilafgifterne til en svær øvelse for politikerne, påpeger direktør Thomas Møller Sørensen fra DI Bilbranchen.

»Konsekvenserne for eksisterende bilejere har tidligere været en stor udfordring, når der har været politiske diskussioner om at fjerne registreringsafgiften,« påpeger han.

Derfor begrænser forslaget fra DI Bilbranchen sig til alene at fjerne registreringsafgiften for elbiler for at mindske effekten på bilmarkedet på et tidspunkt, hvor der i forvejen kun er betalt registreringsafgift på fire ud af fem elbiler over de seneste fem år.

Men selvom nye biler, der kører på benzin og diesel – eventuelt i en kombination med el som hybridbiler – fortsætter med at betale registreringsafgift, så slipper de tilsvarende brugte ikke for en effekt af omlægningen.

For at tage den gode nyhed for ejerne først, så kommer de efter Jan Langs mening kun til at falde med halvt så meget som de brugte elbiler – altså to til tre procent – hvis afgifterne lempes for elbilerne.

»Det europæiske marked efterspørger netop de biler, og det medfører, at forhandlerne kan give bedre byttepriser, end hvis de udelukkende skulle afsættes i Danmark, fordi bilerne kan eksporteres ud af landet.«

Når de alligevel forventes at falde i pris, skyldes det, at forbrugerne i forvejen bevæger sig over i elbiler, og en omlægning af afgifterne vil kun forstærke det.

»Som ejer af en bil med fossilmotor ville jeg sælge. Men det har jeg villet de seneste par år. De falder i pris, og det bliver de ved med,« siger Jan Lang.

Verdens største pornonetsted trækker sig ud af Frankrig i protest mod krav om, at brugernes alder skal kontrolleres.

Selskabet Aylo (tidligere Mindgeek), som står bag Pornhub og en række andre pornonetsteder som Youporn og RedTube, mener, at den nye franske lovgivning udgør en risiko for privatlivets fred. I stedet bør kontrollen af folks alder for at sikre, at de er fyldt 18 år, ske på den computer, tablet eller mobiltelefon, som de bruger, og ikke med kreditkort eller ID-dokumenter ude på de enkelte netadresser.

Fra onsdag mødes besøgende fra Frankrig med en besked om, at der ikke længere er adgang. Beskeden ledsages af den franske kunstner Eugène Delacroix' velkendte billede »Friheden fører folket på barrikaderne«, som forestiller et slag under Julirevolutionen i 1830, hvor en kvinde med blottede bryster i trumf hæver det franske flag mod himlen.

»Jeg kan bekræfte, at Aylo har truffet den vanskelige beslutning om at lukek for adgangen til sine brugeruploadede platforme (Pornhub, YouPorn, RedTube) i Frankrig. Vi vil bruge vores platforme til direkte at henvende os til det franske publikum i morgen,« lød det fra en talsmand for Pornhub tirsdag.

Pornhub er den mest besøgte pornoadresse på internettet, og Frankrig er Aylos største marked efter USA, der topper antallet af besøgende.

Aylo spærrer allerede for besøgende fra en række amerikanske delstater, som også har indført alderskontrol.

Frankrig har gradvis indført alderskontrol på netsteder med voksenindhold. For at kunne sikre folks privatliv kræves det, at selskaberne bag netsiderne tilbyder en mulighed for, at man gennem en tredjepart kan bekræfte sin alder, således at netsiderne selv ikke ser brugernes oplysninger.

Kulturminister: »Så meget bedre«, at de lukker

Aylo mener imidlertid ikke, at dette er en effektiv måde, og at det udsætter brugerne for at få deres data hacket eller stjålet. I stedet bør man allerede som bruger af Microsoft Windows, Apple iOS eller Google Android blive bedt om at bekræfte sin alder.

»Google, Apple og Microsoft har alle muligheden indbygget i deres styresystem, så brugerens alder kan bekræftes på styresystemsniveau eller ude på det enkelte udstyr,« siger Solomon Friedman fra Aytols ejerselskab, den canadiske kapitalfond Ethical Capital Partners, ifølge The Guardian.

Den franske kulturminister, Aurore Berge, skriver på det sociale medie X, at hun finder det »så meget bedre«, hvis Pornhub og andre pornosider lukker for adgangen fra franske brugere frem for at »rette ind efter vores lovgivning«.

»Det vil føre til mindre voldeligt, nedsættende og udmygende indhold, som bliver tilgængeligt for mindreårige i Frankrig,« skriver hun.

Ifølge de franske telemyndigheder, Arcom, tilgår 2,3 millioner mindreårige i Frankrig hver måned pornosider på nettet, selv om deres adgang burde være blokeret.

EU-Kommissionen satte for en uge siden en undersøgelse i gang af, om Pornhub og tre andre pornohjemmesider gør tilstrækkeligt for at beskytte børn.

Storbritannien har netop indført en lov om alderskontrol, som gælder fra juli. Her skal alle internetplatforme have indført en »robust« alderskontrol. Det kan for eksempel være ansigtsgenkendelsessoftware, der skal anslå brugerens alder.

BBC har uden at få svar spurgt Aylo, om det vil betyde, at selskabet også lukker for britiske brugere.

Jagten på at skaffe strøm nok til at holde kunstig intelligens kørende har fået Facebook-koncernen til at indgå en 20-årig kontrakt med USAs største ejer af atomkraftværker.

Meta, som er hovedselskab for Facebook, Instagram og WhatsApp, følger dermed i hælene på Microsoft, som i efteråret 2024 også fik en 20-årig aftale på plads, der genåbner det atomkraftværk på Tremileøen, som i 1979 var centrum for den værste atomulykke i landet og har været lukket i fem år.

Også Amazon og Google har indgået aftaler med atomkraftværker.

Hverken Meta eller Microsoft har offentliggjort, hvad de betaler for aftalen, der skal skaffe tilstrækkeligt med strøm til de kraftfulde computerservere, som den kunstige intelligens kører på i de store og stadigt flere datacentre.

Analysefirmaet Jefferies LLC anslår dog, at Meta kommer til at betale omkring 80 dollar (524 kroner) pr. megawatt-time fra atomkraftværket i Clinton omkring 250 kilometer sydvest for Chicago i den amerikanske delstat Illinois fra juni 2027, mens det anslås, at Microsoft skal af med 110 dollar pr. megawatt-time for sin aftale. 

Her spiller det ind, at værket på Tremileøen skal genstartes fra 2028, hvilket ventes at koste 1,6 milliarder dollar (10,5 milliarder kroner).

Atomkraftenergi er generelt dyrere end energi skabt ved fossile brændstoffer, men fordi atomkraftenergi næsten ikke udleder CO₂, er teknologigiganternes satsning på atomkraft en del af løsningen på at nå deres klimamål og blive helt CO₂-frie i 2030. 

Atomenergi anses bredt for at være en mere pålidelig energikilde end solceller og vindmøller, der er afhængige af vejrforholdene.

Kæmper for at nå lovede klimamål

Det er den strømslugende databehandling, som kunstig intelligens foretager, som gør elmålerne glohede i gigantens mange datacentre verden over. 

Her befinder sig stærkt avanceret computerudstyr med solide hestekræfter, som arbejder, når Googles og Microsofts – og alle andre teknologigiganters – mange tjenester og produkter bruges. 

Når udstyret arbejder på højtryk, udvikles der store mængder af varme. Den varme skal væk for at undgå, at udstyret brænder sammen, og derfor skal det i større og større omfang køles ned.

Det sker i stigende grad ved, at datacentre – som flere lande nu trækker i håndbremsen for – placeres i kolde områder af verden, så den naturligt kølige luft udenfor kan anvendes til formålet, ligesom varmen bruges til at varme vand op, som så kan sendes videre i lokale fjernvarmesystemer og på den måde »genbruges«.

I sommeren og efteråret 2024 måtte både Google og Microsoft melde ud, at de kæmper for at fastholde deres mål om at være fuldt CO₂-frie i 2030. Årsagen er den strømslugende databehandling i datacentrene.

Googles udledninger var på næsten fem år steget med 48 procent og udgjorde i 2023 14,3 millioner ton CO₂. Microsofts udledninger var siden 2020 steget med omkring en tredjedel.

Atomkraftværker stod i 2023 ifølge de amerikanske energimyndigheder for 18,6 procent af den samlede elektricitetsproduktion i USA.

Meta-koncernen har sat mellem 64 og 72 milliarder dollar af til over det næste år at investere i især udbygning af sin infrastruktur, så den kan håndtere større brug af kunstig intelligens.

Meget skal ifølge økonomer ændre sig, hvis ikke Den Europæiske Centralbank torsdag sænker sin indlånsrente med yderligere 0,25 procentpoint, så den fremover hedder 2,0 procent.

Lige så sikkert skulle det være, at Nationalbanken kort efter følger trop og sænker sin ledende rente.

Fordi det er forventet, at det sker, vil rentenedsættelsen i sig selv ikke rykke ret meget på de finansielle markeder, men den får betydning for en særlig gruppe boligejere.

Der er tale om de omkring 300.000 af slagsen, der sidder med et boliglån, hvis rente afhænger af den såkaldte Cita 6-rente, og som får ny rente hvert halve år.

De vil allerede i næste termin kunne mærke den lavere rente, fortæller Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- I øjeblikket ligner det, at der kan blive barberet omkring 0,6 procentpoint af renten i forhold til seneste rentefastsættelse ved årsskiftet.

- Det vil betyde besparelser på op mod 400 kroner om måneden efter skat per lånt million, som kommer oven i de ydelsesfald, der blev udfaldet ved årsskiftet, siger han.

Hvis renten som forventet sænkes, vil det være ottende gang inden for et år, at det sker. Spørgsmålet er så, om rentefaldene fortsætter herfra.

- Det er ikke utænkeligt, at ECB trykker flere gange på renteknappen i efteråret, som så kan sende F-kort-renten et lille stykke længere ned, men vi har ikke efter vores opfattelse udsigt til kæmpe rentedyk herfra, siger Brian Friis Helmer.

Tirsdag kom der nye tal for inflationen i de lande, der bruger euroen som valuta.

De viste, at den i april var faldet til 1,9 procent og dermed ser ud til at have stabiliseret sig omkring de 2 procent, som er ECB's langsigtede mål.

Renterne blev i sin tid hævet netop for at få inflationen, der steg kraftigt i efteråret 2022, under kontrol. Højere renter dæmper efterspørgslen, som igen dæmper inflationen.

Efter at inflationen er faldet igen, har ECB sænket renterne igen, for at sikre at den europæiske økonomi ikke går i stå.

Balancegangen består i ikke at sænke renterne så meget, så man øger efterspørgslen i den grad, at priserne begynder at stige igen.

Men fordi renteændringer ofte kan være mange måneder om at slå igennem, så fægter centralbankerne tit en smule i blinde, når de skal tage rentebeslutninger.

/ritzau/

20.000 ansatte hos den tyske bilgigant Volkswagen (VW) har indvilliget i frivilligt at forlade selskabet senest i 2030 som led i en større omlægning, der skal skære ned på koncernens omkostninger.

Volkwagens koncernpersonaledirektør og medlem af bestyrelsen, Gunnar Kilian, bekræfter over for nyhedsbureauet Bloomberg, at fratrædelseskontrakterne allerede er underskrevet.

Volkswagen er Europas største bilproducent og verdens næststørste efter japanske Toyota. Stigende omkostninger i forbindelse med omstillingen fra produktion af benzin- og dieselbiler til elbiler og øget konkurrence på det store, kinesiske bilmarked har lagt pres på VWs økonomi.

I december blev det efter flere strejker mod historiske lukninger af fabrikker i Tyskland og fyringer blandt de 120.000 ansatte i landet aftalt, at bilproduktionen nedsættes med flere end 700.000 biler, og at der samtidig skal skæres ned på arbejdsstyrken, således at 35.000 stillinger nedlægges frem mod udgangen af dette årti. 

Det svarer til omkring 12 procent af alle Volkswagens ansatte i Tyskland.

Også Audi og Porsche, der indgår i VW-koncernen, er i gang med at skære ned på bemandingen for at få styr på omkostningerne.

»Målbare fremskridt«

»Med målbare fremskridt i fabriksomkostningerne i Wolfsburg (hvor Volkswagen har hovedsæde, red.) og socialt ansvarlige jobnedskæringer på Volkswagen AGs seks tyske fabrikker alene sætter vi fart på vores omstilling,« siger personaledirektør Gunnar Kilian.

De 20.000 fratrædelser, som nu er aftalt, betyder, at:

• De ansatte stopper før pensionsalderen 
• Når de faktisk når pensionsalderen
• Når deres aftaler slutter

Det store flertal vil gå fra, når de pensioneres.

Bilgiganten satte i 2024 900 millioner euro (6,7 milliarder kroner) af til fratrædelsesordninger.

Volkswagen-koncernen ejer i alt ti bilmærker, heriblandt også Skoda.

Volkswagen er danskernes favoritbilmærke. I januar-maj i år er der herhjemme solgt 11.889 VW-biler, hvilket er en klar førsteplads. Herefter følger Skoda som nummer to med et bilsalg på 5.948 biler, mens Toyota som nummer tre har solgt 5.533 biler på fem måneder, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

God morgen til onsdagens Business-overblik i nyt og klarere design!

Lad os komme i gang:

Lønreguleringer flere gange om året har betydet, at kvinder nu tjener mere end mænd hos medicinalgiganten Novo Nordisk.

Det opsigtsvækkende resultat kan læses af en analyse fra revisions- og konsulenthuset Deloitte, som har opgjort løbgabet i 21 af de 25 virksomheder med de mest handlede aktier herhjemme, C25, skriver Finans. I virksomhederne svinger løngabet mellem kvinder og mænd mellem -3 og +38 procent.

Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige ansatte hos Novo Nordisk er nu på tre procent i kvindernes favør målt på tværs af stillingsniveauer, stillingsbetegnelser og geografi. Ifølge Danmarks Statistik tjener danske kvinder generelt 12,3 procent mindre end danske mænd.

Hver tredje måned gennemgår Novo Nordisk de ansattes lønninger for forskelle for at sikre, at »personer med lignende roller og ansvar får en retfærdig kompensation, uanset baggrund, løn eller etnicitet«.

Status på markederne

Dagens vigtige

Med »nederdrægtig« metode narrer falske bankbude ældre. På blot et døgn blev tre kvinder fra Nordskælland ofre for et grænseoverskridende bedrageri i deres hjem. Hver måned bedrages op mod 200 danskere af en »mand fra banken«, der udnytter ældres tillid og sender falske bude for at hente betalingskort og værdier. 

Det er en »uhyggelig og intimiderende« form for svindel, lyder det fra Finans Danmark over for Berlingske Business.

**

Vestager spår en »gylden tidsalder« for Europa. Donald Trump har permanent skadet forholdet mellem EU og USA, mener den magtfulde, tidligere danske EU-kommissær Margrethe Vestager. 

Hun forudser en »gylden tidsalder« for Europa, fordi situationen kan fremtvinge reformer, som ikke tidligere har været politisk mulige. »Europa udvikler sig, når der er krise. Men når der ikke er krise, så tager vi i sommerhus, og vi får ikke gjort det, vi burde,« er Vestagers vurdering ifølge Børsen.

**

Utilfreds aktionær vil stoppe bankfusion. En aktionær, som for en måned siden fik udskiftet hele bestyrelsen i en anden virksomhed, forsøger nu at stoppe en bankfusion ved at gennemtvinge ændringer i Nordfyns Bank ved at samle stemmer forud for generalforsamlingen 18. juni, skriver Finans. 

Jakob Have ejer gennem kapitalforvalteren Nordic Compound Invest mindre end fem procent af Nordfyns Bank og mener ikke, at aktionærerne får den rette pris for aktierne i fusionen med Fynske Bank.

**

Han splittede dansk industrigigant til atomer – nu bor virksomheden på anden sal i Brøndby og er 30 milliarder værd. Nilfisk-støvsugere, Nimbus-motorcykler og kabler, der lagde fundamentet for telefonnettet, blev skabt i samme danske virksomhed. 

Men pludseligt skyllede globale forandringer ind over den traditionsrige virksomhed og gjorde det nødvendigt at splitte industrigiganten op i små bidder, skriver Berlingske Business.

**

Trumps straftold er nu fordoblet. USA har klokken 6.01 fordoblet straftolden på stål og aluminium til 50 procent.

Business-overblikket holder ferie torsdag og fredag i denne uge. God dag!