Godeftermiddag og velkommen til Business-update!

Mange holder fri i morgen på grundlovsdag, det samme gør updaten, men i dag skal du ikke snydes for et udpluk af nyhederne fra erhvervslivet.

Vi har været på rundtur hos de andre medier og samlet en række relevante historier fra det danske erhvervsliv i dag. 

Lad os komme i gang!

#1 – Lynladerfirma med milliardær i ejerkredsen går konkurs

En profileret ejerkreds var ikke nok for lynladerfirmaet Nerve Smart Systems, som netop er gået konkurs. Det skriver Finans.

»Baggrunden for konkursen er, at selskabet ikke kunne sikre sig den nødvendige likviditet til fortsat drift og derfor indgav egenbegæring om konkurs,« skriver formand Stig Ersgard i en kommentar til Finans.

Nerve Smart Systems har siden 2016 udviklet ladestandere til elbiler, herunder lynladere baseret på en batteriteknologi, der både kan oplades med strøm fra elnettet og solceller.

Siden 2022 har Nic. Christiansen Gruppen, tobaksfamilien Gundersen samt tyggegummimilliardærerne Bagger-Sørensen været en del af selskabets ejerkreds.

#2 – 3,8 milliarder er hentet tilbage i statskassen efter udbytteskandale

Det var en kæmpe skandale, da udenlandske finansfolk lykkedes med at luske 12,7 milliarder kroner ud af den danske statskasse gennem svindel med refusion af udbytteskat. 

Jagten er gået ind på de forsvundne milliarder, og ifølge Børsen viser en ny status fra Skatteministeriet, at der foreløbig er kommet 3,8 milliarder kroner tilbage i kassen. Det er sket via en stribe civile retssager. 

Jagten går dog langsomt, skriver Børsen, idet det kun er lykkedes at hente yderligere 200 millioner kroner hjem, siden den seneste status i december sidste år. 

Desuden koster det mange milliarder i advokatregninger at hente pengene hjem. Kammeradvokaten regner med, at det vil koste 4,3 milliarder kroner at føre sagerne i perioden 2017 til 2028. 

#3 – Nu bliver din strøm billigere. Energinet skruer ned for afgifter

Når kalenderen på ny siger 1. januar, vil din elregning blive mindre. 

Energinet, der ejer og driver det statslige elnet, vil sænke afgifterne med 10 procent og lover, at de ikke vil stige før 2030. Det skriver Børsen. 

For privatforbrugere koster en kilowatt-time el i dag cirka to kroner, heraf udgør energinets tariffer 13,5 øre. Af dette fjerner Energinet ifølge Børsen nu cirka 1,4 øre, hvilket svarer til 0,68 procent af forbrugerens pris.

»Vi er i Energinet naturligvis opmærksomme på, at både vores tariffer er steget over en årrække, og der er behov for, at vi også bidrager til at kunne få elektrificeringen i gang,« siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet, til Børsen. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Jørgen Ejbøls fødselsdagsmillioner fik medieskandalen til at rulle – oprydningen blev væsentligt dyrere

Sidste års skandale i Jyllands-Postens Fond, den ene magtfulde ejer af JP/Politikens Hus, kostede langtfra kun på bestyrelsens troværdighed. Også regningen for oprydningen blev dyr – faktisk dobbelt så dyr, som man ellers for nylig kunne læse.

Læs mere her.

B: Eksperter: Sverige dropper hastighedskrav på bredbånd – Danmark bør gøre det samme

Den svenske regering vil have robuste og sikre internetforbindelser og ikke længere se på hastighederne, eller om man bruger fibernet eller mobilnet. Det burde Danmark følge, så endnu flere herhjemme kunne få bedre internetadgang, mener to eksperter.

Læs artiklen her.

C: Nye bilafgifter lurer: Se, hvordan de rammer dig og din bil

En ny måde at beskatte biler på er så langt fremme, at regeringens topministre ser på konkrete modeller. Det kan give dig et tab på din nuværende bil.

Bliv klogere her.

En lønpakke på et trecifret millionbeløb til topchefen? Ikke tale om!

Den besked har et flertal af aktionærerne i Warner Bros Discovery givet ved at stemme imod at godkende topchef David Zaslavs aflønning for 2024.

Det fremgår ifølge den britiske finansavis Financial Times af en meddelelse til børsmyndighederne i USA. Med 1.063.214.128 stemmer imod og 724.453.004 stemmer for faldt David Zaslavs lønpakke på 52 millioner dollar eller 340,7 millioner kroner.

Afstemningen er dog mest symbolsk, for resultatet er ikke bindende for bestyrelsen, som dog har lovet at tage beskeden »seriøst«.

David Zaslavs aflønning har været kritiseret, siden han i 2021 blev tildelt en tung lønpakke med aktieoptioner til en værdi af 247 millioner dollar. Han får en højere løn end topchefer på tilsvarende poster i større underholdningskoncerner.

Til sammenligning aflønnes Disney-koncernens topchef, Bob Iger, med 41 millioner dollar, mens Comcasts topchef Brian Roberts får 34 millioner dollar i løn.

Aktiekursen i Warner Bros Discovery er faldet med næsten 60 procent i værdi, siden selskabet opstod ved en fusion i 2022. Selskabet omfatter Warner Bros Studios, HBO, DC og HBOs streamingtjeneste samt den svindende tv-forretning. David Zaslav og koncernfinansdirektør Gunnar Wiedenfels har fokuseret på at få styr på gælden, som siden er faldet fra 55 milliarder dollar til 38 milliarder dollar.

Præcis på samme tid, som danske politikere forhandler om et nyt teleforlig med mål for, hvordan hele Danmark med bidrag fra statskassen får adgang til internetforbindelser i topfart, har Sverige besluttet ikke længere at gå efter bestemte, høje hastigheder, men i stedet se på, om alle i det aflange land har robuste og sikre forbindelser, uanset på hvilken måde de får dem.

Og netop sådan bør Danmark også satse, siger to eksperter til Berlingske.

Den svenske regerings nye digitaliseringsstrategi frem mod 2030 opererer ikke længere med, at alle svenskere da skal kunne købe en internetforbindelse med en hastighed på en gigabit i sekundet – præcis det samme mål, som Danmark satte sig i december 2021.

Det svenske mål er nu blevet ændret:

»I Sverige og mod omverdenen skal der altid findes pålidelige forbindelser, således at det er muligt at bo, leve og arbejde i hele landet. Den digitale infrastruktur skal være modstandsdygtig, sikker og fremme konkurrencekraft, innovation og holdbarhed,« hedder det nu.

Civilminister Erik Slottner kalder den hidtidige satsning for »usammenhængende og vanskelig at følge op på«.

Om internetforbindelsen kommer gennem fibernet, mobilnet eller via en satellit, er underordnet, så længe de tilfredsstiller kravene om ydelse og pålidelighed. Det er nyt, at mobilnet og kommunikationssatellitter tænkes ind.

Alle danskere kan få fornuftig forbindelse

Danmark bør tilsvarende ændre sin satsning og dermed den statsstøtte, som gennem mange år er givet gennem den såkaldte bredbåndspulje, som udelukkende har støttet internetforbindelser gennem et kabel i jorden, mener flere eksperter.

»Danmark bør i forbindelse med det nye teleforlig se på, hvad der sker i Sverige. Fakta er, at alle danskere kan få adgang til en fornuftig bredbåndsforbindelse i dag – og uden statslige subsidier,« siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, som i tre årtier har fulgt og rådgivet om telemarkedet.

Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at 96,7 procent af alle boliger og virksomheder i 2024 havde adgang til at kunne købe en internetforbindelse med en downloadhastighed på en gigabit (eller 1.000 megabit) i sekundet. 87,9 procent kunne samtidig købe en gigabit som upload, altså ud af huset.

John Strand påpeger, at hver gang staten har støttet konkrete, geografiske områder med tilskud, har de kommercielle aktører trukket i bremsen og ventet med at investere, indtil de kan få støtte.

Teleanalytikeren fremhæver desuden, hvordan mobilt bredbånd – altså internet i hjemmet via en router, der har forbindelse til nærmeste mobilmast i stedet for til et kabel i jorden – har vundet stort frem gennem særligt det seneste år, hvor priserne på et internetabonnement gennem kabel-tv-net eller fibernet er steget betydeligt, og hvor den datahurtige 5G-mobilteknologi er nået ud til det meste af landet. Desuden er der mulighed for at købe satellitforbindelse.

»Men mange glemmer, at både Andel og Norlys (de to store energiselskaber med hver deres betydelige fibernet, red.) i forbindelse med de fusioner, de har indgået, har lovet, at de vil levere fiberforbindelser til alle deres andelsejere. I store dele af landet burde der derfor være en løsning på vej,« mener han.

Norlys har tillige siden opkøbet af Telia i Danmark fået adgang til at bruge Telias og Telenors fælles mobilnet til et større salg af mobilt bredbånd.

»Mobile løsninger løser rigtigt mange danskeres bredbåndsbehov i dag. Men sjovt nok har myndighederne aldrig taget de mobile løsninger seriøst, selv om de er den markant mest udbredte bredbåndsteknologi i denne verden. Det er på tide, at vi stopper op, dropper subsidierne og de bredbåndsmål, vi har,« siger John Strand med henvisning til, at bredbåndspuljen udelukkende har givet statsstøtte til faste forbindelser gennem fibernet eller kabel-tv-net.

Skru ned, og få flere med

Den statslige støtteordning, som altid har krævet, at husstandene også selv skyder midler i at få en hurtigere internetforbindelse, vil imidlertid kunne bidrage langt bredere end i dag, hvis politikerne sænker hastighedskravet, mener Jesper Rohde, der er bestyrelsesformand for det ni år gamle, danske MiWire, hvis netværksudstyr kan skabe internetforbindelse op til 10-15 kilometer fra en mobilmast.

Han har i en årrække været forsknings- og udviklingschef for den svenske mobilgigant Ericsson i Latinamerika og har ledet projektet med at udbygge mobildækningen i Amazonas i Brasilien.

»Hvis Danmark fastholder et krav om en gigabit i sekundet for at opnå støtte, risikerer vi at skabe et tomrum, hvor det bliver for dyrt at tilslutte borgere, der allerede mangler en tilstrækkelig internetforbindelse,« siger Jesper Rohde, der vil erstatte kravet om en gigabit med »et mere realistisk niveau« på 100-300 megabit i sekundet for at opnå støtte.

For hvis mobilnettet tillader det, bliver forbindelsen automatisk hurtigere, når master og antenner bliver opgraderet af mobilselskaberne.

Jesper Rohde anslår, at MiWires trådløse løsning vil gøre det muligt at tilslutte op til fem gange så mange husstande til samme gennemsnitlige omkostning som fibernetforbindelser i yderområderne.

Han tror samtidig, at det vil motivere teleselskaberne til at udbygge 5G-dækningen, når kundegrundlaget vokser.

»Ved at sidestille trådløse terminaler (mobilt udstyr, red.) med fiber undgår vi også monopollignende situationer i områder, hvor der i dag reelt kun er én udbyder,« siger Jesper Rohde.

For nylig fremgik det af regnskabet i Jyllands-Postens Fond, at bestyrelsen sidste år brugte 1,6 millioner kroner på ekstern hjælp i forbindelse med Erhvervsstyrelsens granskning af lovstridige praksisser i fonden.

Men regningen er i virkeligheden dobbelt så stor.

For eftersom myndighederne henvendte sig til både fonden og det underliggende holdingselskab, der ejer JP/Politikens Hus, blev regningen delt i to.

Det bekræfter bestyrelsesformand i Jyllands-Posten Fond, Tina Nikolaisen, i en sms til Berlingske.

»Henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen rettede sig mod både fond og holding, og vi har derfor i samråd med vores revisorer og advokater delt omkostningerne,« skriver Tina Nikolaisen, der ikke vil stille op til interview.

Derfor er regningen for håndteringen af medieskandalen altså nærmere 3,2 millioner kroner end de 1,6 millioner kroner, som man for nylig kunne læse i en artikel i MediaWatch om fondens regnskab.

Fondsbestyrelsen, der sidste år fik sønderlemmende hård kritik af Erhvervsstyrelsen, var og er i vid udstrækning identisk med bestyrelsen i holdingselskabet.

Tina Nikolaisen overtog formandsposten i Jyllands-Postens Fond efter den tidligere mangeårige formand, den både kontroversielle og succesfulde Jørgen Ejbøl, der gik af i maj sidste år efter afsløringer om utidssvarende, problematiske og også ulovlige praksisser i fonden.

Hvorfor ikke gemme halvdelen af vejen?

Ifølge Tina Nikolaisen blev sagens omkostninger »ekstraordinært store«, da det var nødvendigt at »vende alle bilag og gå i dybden«.

»Det har været dyrt,« skriver hun.

Ifølge fondsekspert og CBS-lektor Caspar Rose, der har fulgt sagen tæt og i skarpe vendinger kritiseret fonden, giver det også mening.

»Når man bruger så mange advokattimer, siger det noget om, hvor alvorlig sagen har været. Det har været et stort oprydningsarbejde, og der er brugt mange ressourcer på det her,« siger han.

Den samlede regning på over tre millioner kroner overstiger da sådan set også den ulovlige fødselsdagsbonus på 2,2 millioner kroner til Jørgen Ejbøl, der fik hele sagen til at rulle, og som siden blev betalt tilbage.

Finn Frandsen, professor emeritus på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet og ekspert i strategisk kommunikation, finder det meget sandsynligt, at bestyrelsen har brugt muligheden for at dele regningen op for også at skjule dens størrelse.

Eksempelvis er det ikke i holdingselskabets regnskab på samme måde som i fondens muligt at læse, hvad der har været af ekstra eksterne udgifter i 2024.

»Det er nok den tanke, der først dukker op i baghovedet. Og hvorfor skulle det ikke være sådan, at det blev benyttet til det?« spørger Finn Frandsen retorisk.

Tina Nikolaisen har ikke yderligere kommentarer til den udlægning.

Lovbrud på lovbrud på lovbrud

I foråret 2024 begyndte historierne at rulle i flere medier omkring forholdene i Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden.

De ejerløse erhvervsdrivende fonde ejer JP/Politikens Hus, Danmarks største private mediehus, der blandt andet driver Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet og årligt modtager årligt 70 millioner kroner i mediestøtte.

Efter omfattende granskninger konkluderede Erhvervsstyrelsen i sommeren 2024, at der var begået mindst syv lovbrud i Jyllands-Postens Fond, primært relateret til den tidligere formand Jørgen Ejbøl.

Lovbruddene omfattede blandt andet den ulovlige bonus på 2,2 millioner kroner til Jørgen Ejbøl, en ulovlig afsættelse af bestyrelsesmedlemmet Peter Bartram samt mangelfuld dokumentation af møder og beslutninger.

Erhvervsstyrelsen kritiserede den samlede bestyrelse for ikke at overholde sine pligter – eksempelvis ved ikke at reagere, når »den tidligere bestyrelsesformand traf beslutninger på fondens vegne uden forudgående drøftelser i bestyrelsen«.

Jørgen Ejbøl ønskede ikke at lade sig interviewe i Berlingske, men til MediaWatch lød det, at selvom han ikke skammede sig, så var sagen da ærgerlig.

»Det er klart, hvis der er formkrav, der ikke er blevet overholdt, skal jeg være den første til at erklære det. Af og til ryger der porcelænskopper på gulvet, det skal jeg være den første til at beklage,« sagde Ejbøl efter styrelsens afgørelse.

Den nye formand, Tina Nikolaisen, sagde i et interview med Berlingske, at bestyrelsen »har haft for mange uformelle snakke, der burde have foregået i bestyrelseslokalet«, og at kritikken var berettiget.

»Det er alvorligt, og det har vi allesammen forstået, men jeg mener også, at vi bestemt er i stand til at drive fonden videre,« sagde hun.

Erhvervsstyrelsen kritiserede senere også Politiken-Fonden for at godkende en uhørt honorarordning til dennes formand, Lars Munch, for at indtræde som formand i medievirksomheden JP/Politikens Hus.

Han skulle nemlig have haft et højt formandshonorar på 2,5 millioner kroner i tre år, selvom han kun skulle være formand i to år.

Lars Munch nåede kun at sidde i formandsstolen i JP/Politikens Hus i en måneds tid, efter Politikens egne journalister skrev om det høje honorar til Lars Munch.

Verdens største pornonetsted trækker sig ud af Frankrig i protest mod krav om, at brugernes alder skal kontrolleres.

Selskabet Aylo (tidligere Mindgeek), som står bag Pornhub og en række andre pornonetsteder som Youporn og RedTube, mener, at den nye franske lovgivning udgør en risiko for privatlivets fred. I stedet bør kontrollen af folks alder for at sikre, at de er fyldt 18 år, ske på den computer, tablet eller mobiltelefon, som de bruger, og ikke med kreditkort eller ID-dokumenter ude på de enkelte netadresser.

Fra onsdag mødes besøgende fra Frankrig med en besked om, at der ikke længere er adgang. Beskeden ledsages af den franske kunstner Eugène Delacroix' velkendte billede »Friheden fører folket på barrikaderne«, som forestiller et slag under Julirevolutionen i 1830, hvor en kvinde med blottede bryster i trumf hæver det franske flag mod himlen.

»Jeg kan bekræfte, at Aylo har truffet den vanskelige beslutning om at lukek for adgangen til sine brugeruploadede platforme (Pornhub, YouPorn, RedTube) i Frankrig. Vi vil bruge vores platforme til direkte at henvende os til det franske publikum i morgen,« lød det fra en talsmand for Pornhub tirsdag.

Pornhub er den mest besøgte pornoadresse på internettet, og Frankrig er Aylos største marked efter USA, der topper antallet af besøgende.

Aylo spærrer allerede for besøgende fra en række amerikanske delstater, som også har indført alderskontrol.

Frankrig har gradvis indført alderskontrol på netsteder med voksenindhold. For at kunne sikre folks privatliv kræves det, at selskaberne bag netsiderne tilbyder en mulighed for, at man gennem en tredjepart kan bekræfte sin alder, således at netsiderne selv ikke ser brugernes oplysninger.

Kulturminister: »Så meget bedre«, at de lukker

Aylo mener imidlertid ikke, at dette er en effektiv måde, og at det udsætter brugerne for at få deres data hacket eller stjålet. I stedet bør man allerede som bruger af Microsoft Windows, Apple iOS eller Google Android blive bedt om at bekræfte sin alder.

»Google, Apple og Microsoft har alle muligheden indbygget i deres styresystem, så brugerens alder kan bekræftes på styresystemsniveau eller ude på det enkelte udstyr,« siger Solomon Friedman fra Aytols ejerselskab, den canadiske kapitalfond Ethical Capital Partners, ifølge The Guardian.

Den franske kulturminister, Aurore Berge, skriver på det sociale medie X, at hun finder det »så meget bedre«, hvis Pornhub og andre pornosider lukker for adgangen fra franske brugere frem for at »rette ind efter vores lovgivning«.

»Det vil føre til mindre voldeligt, nedsættende og udmygende indhold, som bliver tilgængeligt for mindreårige i Frankrig,« skriver hun.

Ifølge de franske telemyndigheder, Arcom, tilgår 2,3 millioner mindreårige i Frankrig hver måned pornosider på nettet, selv om deres adgang burde være blokeret.

EU-Kommissionen satte for en uge siden en undersøgelse i gang af, om Pornhub og tre andre pornohjemmesider gør tilstrækkeligt for at beskytte børn.

Storbritannien har netop indført en lov om alderskontrol, som gælder fra juli. Her skal alle internetplatforme have indført en »robust« alderskontrol. Det kan for eksempel være ansigtsgenkendelsessoftware, der skal anslå brugerens alder.

BBC har uden at få svar spurgt Aylo, om det vil betyde, at selskabet også lukker for britiske brugere.

Jagten på at skaffe strøm nok til at holde kunstig intelligens kørende har fået Facebook-koncernen til at indgå en 20-årig kontrakt med USAs største ejer af atomkraftværker.

Meta, som er hovedselskab for Facebook, Instagram og WhatsApp, følger dermed i hælene på Microsoft, som i efteråret 2024 også fik en 20-årig aftale på plads, der genåbner det atomkraftværk på Tremileøen, som i 1979 var centrum for den værste atomulykke i landet og har været lukket i fem år.

Også Amazon og Google har indgået aftaler med atomkraftværker.

Hverken Meta eller Microsoft har offentliggjort, hvad de betaler for aftalen, der skal skaffe tilstrækkeligt med strøm til de kraftfulde computerservere, som den kunstige intelligens kører på i de store og stadigt flere datacentre.

Analysefirmaet Jefferies LLC anslår dog, at Meta kommer til at betale omkring 80 dollar (524 kroner) pr. megawatt-time fra atomkraftværket i Clinton omkring 250 kilometer sydvest for Chicago i den amerikanske delstat Illinois fra juni 2027, mens det anslås, at Microsoft skal af med 110 dollar pr. megawatt-time for sin aftale. 

Her spiller det ind, at værket på Tremileøen skal genstartes fra 2028, hvilket ventes at koste 1,6 milliarder dollar (10,5 milliarder kroner).

Atomkraftenergi er generelt dyrere end energi skabt ved fossile brændstoffer, men fordi atomkraftenergi næsten ikke udleder CO₂, er teknologigiganternes satsning på atomkraft en del af løsningen på at nå deres klimamål og blive helt CO₂-frie i 2030. 

Atomenergi anses bredt for at være en mere pålidelig energikilde end solceller og vindmøller, der er afhængige af vejrforholdene.

Kæmper for at nå lovede klimamål

Det er den strømslugende databehandling, som kunstig intelligens foretager, som gør elmålerne glohede i gigantens mange datacentre verden over. 

Her befinder sig stærkt avanceret computerudstyr med solide hestekræfter, som arbejder, når Googles og Microsofts – og alle andre teknologigiganters – mange tjenester og produkter bruges. 

Når udstyret arbejder på højtryk, udvikles der store mængder af varme. Den varme skal væk for at undgå, at udstyret brænder sammen, og derfor skal det i større og større omfang køles ned.

Det sker i stigende grad ved, at datacentre – som flere lande nu trækker i håndbremsen for – placeres i kolde områder af verden, så den naturligt kølige luft udenfor kan anvendes til formålet, ligesom varmen bruges til at varme vand op, som så kan sendes videre i lokale fjernvarmesystemer og på den måde »genbruges«.

I sommeren og efteråret 2024 måtte både Google og Microsoft melde ud, at de kæmper for at fastholde deres mål om at være fuldt CO₂-frie i 2030. Årsagen er den strømslugende databehandling i datacentrene.

Googles udledninger var på næsten fem år steget med 48 procent og udgjorde i 2023 14,3 millioner ton CO₂. Microsofts udledninger var siden 2020 steget med omkring en tredjedel.

Atomkraftværker stod i 2023 ifølge de amerikanske energimyndigheder for 18,6 procent af den samlede elektricitetsproduktion i USA.

Meta-koncernen har sat mellem 64 og 72 milliarder dollar af til over det næste år at investere i især udbygning af sin infrastruktur, så den kan håndtere større brug af kunstig intelligens.

20.000 ansatte hos den tyske bilgigant Volkswagen (VW) har indvilliget i frivilligt at forlade selskabet senest i 2030 som led i en større omlægning, der skal skære ned på koncernens omkostninger.

Volkwagens koncernpersonaledirektør og medlem af bestyrelsen, Gunnar Kilian, bekræfter over for nyhedsbureauet Bloomberg, at fratrædelseskontrakterne allerede er underskrevet.

Volkswagen er Europas største bilproducent og verdens næststørste efter japanske Toyota. Stigende omkostninger i forbindelse med omstillingen fra produktion af benzin- og dieselbiler til elbiler og øget konkurrence på det store, kinesiske bilmarked har lagt pres på VWs økonomi.

I december blev det efter flere strejker mod historiske lukninger af fabrikker i Tyskland og fyringer blandt de 120.000 ansatte i landet aftalt, at bilproduktionen nedsættes med flere end 700.000 biler, og at der samtidig skal skæres ned på arbejdsstyrken, således at 35.000 stillinger nedlægges frem mod udgangen af dette årti. 

Det svarer til omkring 12 procent af alle Volkswagens ansatte i Tyskland.

Også Audi og Porsche, der indgår i VW-koncernen, er i gang med at skære ned på bemandingen for at få styr på omkostningerne.

»Målbare fremskridt«

»Med målbare fremskridt i fabriksomkostningerne i Wolfsburg (hvor Volkswagen har hovedsæde, red.) og socialt ansvarlige jobnedskæringer på Volkswagen AGs seks tyske fabrikker alene sætter vi fart på vores omstilling,« siger personaledirektør Gunnar Kilian.

De 20.000 fratrædelser, som nu er aftalt, betyder, at:

• De ansatte stopper før pensionsalderen 
• Når de faktisk når pensionsalderen
• Når deres aftaler slutter

Det store flertal vil gå fra, når de pensioneres.

Bilgiganten satte i 2024 900 millioner euro (6,7 milliarder kroner) af til fratrædelsesordninger.

Volkswagen-koncernen ejer i alt ti bilmærker, heriblandt også Skoda.

Volkswagen er danskernes favoritbilmærke. I januar-maj i år er der herhjemme solgt 11.889 VW-biler, hvilket er en klar førsteplads. Herefter følger Skoda som nummer to med et bilsalg på 5.948 biler, mens Toyota som nummer tre har solgt 5.533 biler på fem måneder, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

Hver dag bliver næsten syv danskere udsat for den grænseoverskridende metode.

En »mand fra banken« ringer og foregiver, at vedkommendes betalingskort er ved at blive misbrugt, og at opsparingen er i fare for at falde i de forkerte hænder.

Men svindlen er først lige begyndt.

Manden i telefonen vil sende et bankbud ud for at hente kortet og koden og bringe det i sikkerhed i banken.

Herefter bliver kortet lænset.

Ofte lykkes det også svindlerne at overtale ofrene til at udlevere smykker og andre værdigenstande under påskud af at ville hjælpe.

Sådan er knap 600 danskere blevet svindlet i årets første tre måneder af falske bankbude, der franarrer danskerne millioner i deres eget hjem.

Det viser nye tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

»Det er uhyggeligt og grænseoverskridende, når svindlere tropper op i folks eget hjem og tager nogle ting ud af deres varetægt og påstår, at de kan opbevare dem sikkert,« siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen, som advarer mod den »intimiderende« svindel.

Mens det sidste år var omkring 160 danskere, der hver måned blev ofre for svindlen, er det nu knap 200, der snydes af de falske bude.

På tre måneder lykkedes det svindlerne at slippe afsted med samlet 8,4 millioner kroner, hvilket svarer til 2,8 millioner kroner om måneden i gennemsnit.

Sidste år endte i gennemsnit omkring to millioner kroner hver måned i de kriminelles lommer.

Selvom både antallet af sager og beløbet, der stjæles, tilsyneladende er stigende, er meldingen fra bankerne, at udviklingen er »stagnerende«.

Det fortæller Michael Busk-Jepsen, som henviser til, at der endnu ikke kan sammenlignes, da tal for andet kvartal endnu ikke er indhentet.

Særlig gruppe i fare

At kriminelle udgiver sig for at være bankbude, er dog fortsat en relativt ny type svindel, som har taget fart det seneste år.

Det er en atypisk form for bedrageri, da kriminelle hidtil har foretrukket at svindle på afstand, lyder det.

»Man kan forestille sig, at der kommer mere af denne her kriminalitet, hvor de kriminelle bliver mere risikovillige,« vurderer Michael Busk-Jepsen.

For samtidig er mængden af såkaldt netbanksvindel faldende. Som Berlingske tidligere har beskrevet, endte knap 7.000 bankkunder sidste år med at blive manipuleret til at overføre penge til kriminelles konti, mens det året før var over 9000.

Tallene viste imidlertid også, at »bekendt i knibe-svindel«, hvor svindlere udgiver sig for at være en ven, bekendt eller et familiemedlem, der akut mangler penge, har været i voldsom vækst.

Mens der i 2023 blev anmeldt omkring 500 sager, steg antallet til knap 3.900 sidste år. En stigning på over 600 procent.

Og uanset om det er falske bankbude, netbanksvindel eller »bekendt i knibe«-svindel, så udnytter svindlerne ofrenes tillid til samfundet, fortæller Michael Busk-Jepsen.

Det ses hos de falske bankbude, hvor fremgangsmåden ofte er den samme.

Typisk er svindlerne unge mænd, der arbejder i grupper, hvor én ringer og udgiver sig for at være fra offerets bank, mens en anden møder op foran vedkommendes hoveddør.

De er ofte tillidsvækkende og bliver hele tiden bedre og bedre til at finde på troværdige historier, som får ofrene til at tro, at de bliver hjulpet af svindlerne.

Og det er særligt én gruppe af danskere, som de falske bankbude går efter, lyder det fra Finans Danmark.

»Når man kigger på politiets meddelelser, kan vi se, at det virker som systematisk svindel, der bliver begået af flere kriminelle i forening, og noget, man har specialiseret sig i,« siger Michael Busk-Jepsen og fortæller, at ofrene typisk er over 80 år.

»Der er desværre nogen derude, som har udset sig denne her målgruppe og systematisk går efter dem. Vi ser heldigvis også, at politiet får nogle af de her gerningsmænd anholdt og dømt,« tilføjer han.

Senest i starten af maj blev en 25-årig mand fra Rødovre dømt for bedrageri efter at have franarret 15 ældre kreditkort og koder i blandt andet Varde- og Esbjergområdet.

Af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi fremgår det, at manden på knap 14 dage fik udleveret kontanter og hævede pengebeløb for omkring 360.000 kroner.

Truet til at udlevere smykker

Selvom flere unge mænd er blevet fanget og dømt, bliver talrige ældre danskere fortsat bedraget af de falske bankbude, lyder det fra Finans Danmark.

Et billede, der bekræftes af en række af politiets døgnrapporter, som Berlingske har gennemgået.

Eksempelvis anmeldte tre ældre kvinder fra Nordsjælland i midten af marts tre næsten enslydende bedragerisager.

Her blev en 82-årig kvinde fra Gentofte ringet op af »Martin«, der udgav sig for at være fra hendes pengeinstitut og sendte en mand ud til hendes adresse for at afhente kreditkort og kode.

Kort efter blev et større beløb hævet på hendes konto, fremgår det af døgnrapporten.

Samme dag troppede en mand op foran en 83-årig kvindes hoveddør i Humlebæk. Hun forklarede siden til politiet, at hun var blevet truet til at udlevere sit betalingskort og smykker til manden, der ligeledes påstod at komme fra hendes bank.

Typiske eksempler på, hvordan de falske bankbude opererer.

»I de her sager er det ældre mennesker, som er vant til at fæstne tillid til yngre personer, og den tillid kan man desværre misbruge. De tror oprigtigt, at de bliver hjulpet, men i virkeligheden bliver de svindlet på den mest nederdrægtige, uhyggelige og intimiderende vis,« siger Michael Busk-Jepsen.

Både politiet, Finans Danmark og bankerne selv – herunder Nordea – har advaret mod svindlen og understreger, at bankerne aldrig vil sende bude ud til deres kunders adresser.

Derfor opfordres pårørende til at tale med forældre og bedsteforældre om at være på vagt.

For når man først har udleveret betalingskort, kode og smykker, er det for sent at stoppe svindlen, og pengene er som regel tabt, fordi man selv har overladt sine værdier til de kriminelle.

Det er ikke et hovedsæde for en af Danmarks største virksomheder, man forventer at finde, når man ankommer til en fabriksbygning i den sydlige københavnske forstad Brøndby.

Her er ikke en fashionabel reception, som mange store danske virksomheder ellers byder gæster velkommen med.

I stedet skal man selv studere skiltene på væggene for at finde ud af, at kabelvirksomheden NKT holder til på anden sal.

Her ligger en virksomhed med en 134 år lang og glorværdig historie, som har spillet en stor rolle i dansk erhvervsliv.

NKT voksede i alle retninger, men virksomhedens komplekse opbygning gjorde til sidst svært at finde en plads i det moderne erhvervsliv.

For næsten ti år siden blev en stor redningsaktion sat i søen I dag er NKT tilbage i det prestigefyldte danske aktieindeks C25, og investorerne prissætter den genopstandne kabelkæmpe til over 30 milliarder kroner.

Manden, som har stået i spidsen for det arbejde i de sidste ti år, hedder Jens Due Olsen, bestyrelsesformand for NKT. Det er ham, Berlingske møder på anden sal i fabriksbygningen i Brøndby.

»Vores hovedkontor er ikke stort, og vi er her, fordi vi en periode ikke tjente så mange penge,« fortæller Jens Due Olsen.

Han antyder dog, at industrivirksomhedens adresse står over for en opgradering.

»Jeg er ikke engang sikker på, at der er aircondition,« siger NKT-formanden.

Når det kan blive aktuelt med nye omgivelser og flytteplaner, er det, fordi virksomheden i øjeblikket vokser. Over de seneste fire år har NKT ansat 2.000 nye medarbejdere og beskæftiger nu flere end 5.400 ansatte på tværs af Europa.

Udrullede telefonnettet

Det er langt fra de flere end 9.000, som arbejdede i NKT i industrigigantens storhedstid, men dog helt andre tal end dem, den unge erhvervsmand H.P. Prior havde under sig, da han i 1891 etablerede virksomheden, som han kort tid efter døbte »Nordiske Kabel- og Traadfabriker«, eller i daglig tale NKT.

Efter en stille begyndelse i det indre København, rykkede virksomheden til Frederiksberg og herfra opfandt man det såkaldte Pupin-telefonkabel – en opfindelse, der var afgørende for udrulningen af telefonnettet i større danske byer.

Succesen voksede. I 1944 købte NKT en fabriksgrund i Brøndby for at finde bedre plads til virksomhedens udvikling.

Herfra udnyttede NKT for alvor de nye muligheder, som elektrificeringen af samfundet gav. Og i efterkrigsårene voksede virksomheden til et moderne industriforetagende med aktiviteter i mange lande.

NKT var efterhånden blevet en virksomhed med mange uensartede forretninger inden for kabelproduktion, og i slutningen af 1980erne blev støvsugervirksomheden Nilfisk overtaget.

Det skete efter en belejring af finansmanden Klaus Riskær Pedersen, som havde forsøgt sig med en fjendtlig overtagelse af virksomheden.

I stedet blev NKT den nye ejer af Nilfisk, der i allerede i 1910 havde patenteret den første elektriske støvsuger i Europa og tidligere stået bag den berømte danske Nimbus-motorcykler.

Indviklet og kompleks

Virksomheden var nu blevet så kompleks, at man indsatte et holdingselskab som øverste ledelse og samlede det hele under navnet NKT Holding.

Det var her, Jens Due Olsen trådte ind som formand i 2013.

»Da jeg overtog formandskabet, talte vi om, hvordan vi kunne gøre tingene anderledes. Det var utilfredsstillende, at hver gang vi skulle gøre noget, skulle det gå gennem holdingselskabet. Det var simpelthen blevet for ineffektivt,« siger Jens Due Olsen.

Der var mange problemer ved den opbygning, især var aktiemarkedet langtfra begejstret for tunge konglomerater, så aktierne måtte sælges med rabat.

»Vi kiggede på, om der rundt om i verden var konglomerater, som ikke havde en rabat. Vi kom frem til, at vi var meget langt fra at være et selskab, som kunne undgå discount, »siger Due Olsen.

Samlet var konklusionen klar.

»Holdingselskabet havde ikke længere en rolle, og vi blev enige om, at selskaberne skulle ud og stå egne ben,« siger Jens Due Olsen.

Længe var der ellers ingen, som tænkte meget over de indbyggede problemer i såkaldte konglomerater, som er betegnelsen for store virksomhedskonstruktioner med mange forskellige forretninger.

Lave renter og simple regnemetoder

Langt op i 1960erne nød de fortsat popularitet. Den tids lave renter og mere simple metoder til at værdisætte aktier var blandt hovedforklaringerne.

Konglomeraterne var en overgang så dominerende, at den amerikanske avis Saturday Evening Post i 1968 skrev en klumme om, at »det teoretisk kunne være muligt, at USA en dag ville blive til én gigantisk virksomhed«. Altså ét stort konglomerat.

Men sandheden var, at konglomeraterne var ineffektive og svære at styre. Ofte handlede det mere om magt og om at bygge store forretningsimperier end om at skabe afkast til ejerne.

Men da investorerne for alvor begyndte at regne på værdien af konglomeraterne og sammenligne dem med enkeltstående virksomheder, skete der noget.

Mange konglomerater blev splittet op, og kun de allerstørste, som den amerikanske gigant General Electric så ud til at kunne modstå forretningsverdenens nye love. Konglomeratets legendariske topchef Jack Welch formåede langt op igennem 1980erne og 1990erne at blive ved med at skabe værdi for aktionærerne.

Men hans tid er også forbi, og General Electric er i dag en skygge af sig selv. Det samme gælder tyske Siemens og mange andre.

Herhjemme har vi været vidne til, hvordan ØK er faldet fra at være Danmarks største virksomhed i begyndelsen af 1980erne til i dag at være revet i stumper og stykker.

Også andre store danske virksomheder som Mærsk, GN Store Nord og FLSmidth har gennemgået lignende opgør med konglomeratstrukturen – præcis som NKT.

Begyndte med at købe mere

Jens Due Olsens første tid som formand for NKT begyndte ikke med frasalg, men med opkøb.

Problemet var nemlig, at kabelvirksomheden, som skulle være fremtidens kerneforretning, var for lille.

Løsningen kom i 2016, da NKT købte den store svenske ingeniørkoncern ABBs kabelforretning for mere end fem milliarder kroner.

»Udfordringen var, at vi skulle have den rigtige mulighed med kabelforretningen, og det fik vi, da vi fik mulighed for at købe ABBs kabelforretning, som siden skulle vise sig at være et fuldstændigt fantastisk køb for os,« siger Jens Due Olsen.

Da handlen var på plads, kunne Jens Due Olsen også for første gang informere omverdenen om, at NKTs tid som konglomerat skulle slutte. Planen var nu, at virksomheden stod foran en total opsplitning.

Farvel til Nilfisk

Kort efter blev alle koncernens kinesiske aktiviteter solgt, og i 2017 blev NKTs forretninger i bilbranchen afhændet.

Samme år kom den store meddelelse om, at Nilfisk – mere end halvdelen af forretningen – skulle børsnoteres separat. Siden fulgte frasalg inden for køreledninger til jernbaner, og sidste år blev datterselskabet NKT Photonics solgt. Dermed var NKT endelig blevet et fokuseret kabelselskab.

»I dag har vi en bestyrelse, som er fuldstændig skræddersyet til vores kabelforretning. Vi har nogle, som forstår vores kunder, nogle, som forstår vores teknologi, vores konkurrenter, og hvordan man sætter projekter sammen,« siger Jens Due Olsen.

Hvor meget tænker man over, at man er i gang med store forandringer i en gammel virksomhed?

»Der er noget vemodigt over det. NKT har en lang historie, og der er medarbejdere, som har været her i 35-40 år, og når man begynder at splitte det op, gør det ondt. Men man skal som virksomhed tjene penge, for ellers kan man ikke betale lønninger osv.«

Nogle vil måske mene, at der også er noget kynisk over det?

»Ja, men man skal nogle gange være kynisk og sige, at hvis den her virksomhed skal overleve, er man nødt til at gøre de her ting«

Spår stor vækst

Han står nu med en virksomhed, der på fem år næsten har fordoblet omsætningen til mere end 24 milliarder kroner og er gået fra underskud i 2020 til at tjene godt 2,5 milliarder kroner i fjor.

De tal kommer til at stige væsentligt i de kommende år, hvor NKT regner med en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 14 procent frem mod 2028.

En af drivkræfterne er den efterspørgsel, som der er på avancerede kabler, som skal føre grøn strøm ud til forbrugerne.

»Hvis vi skal nå de globale klimamål i 2050, så skal der installeres omkring 80 millioner kilometer elnet frem mod 2040. Det er et helt tosset tal, og det er mere for at sige, at der over de næste mange år er underskudskapacitet på kabelproduktion,« siger Jens Due Olsen.

Han peger også på, at NKT har udviklet måder, som kan afsløre, hvis nogen forsøger at ødelægge kabler på havbunden. Det er en teknik, som skal være med til at modgå de angreb, der blandt andet har været på kabler i Østersøen.

Hele processen med at splitte NKT har langtfra været uden bump på vejen. I årene efter NKT havde købt sig til svenske ABBs kabelforretning, fulgte indtjeningen langtfra med. Investorerne flygtede fra selskabet. I efteråret 2018 lå værdien af hele NKT på to milliarder kroner.

Højere aktiekurs

Siden er kursen steget kraftigt. I dag er virksomheden mere end 30 milliarder kroner værd. Det kan blive til mere, forudser Jens Due Olsen. Han peger på, at virksomheden allerede kender ordrebogen frem mod 2028 og derfor også har et billede af, hvor meget selskabet kommer til at tjene.

»Når vi ikke har nogen gæld, og indtjeningen bliver mere end fordoblet, så er det oplagt, at der også sker noget med markedsværdien,« siger han.

I Jyske Bank er aktieanalytiker Janne Vincent Kjær enig i, at det grundlæggende ser lyst ud for NKT, selvom hun også peger på risiko. Hun vurderer, at der generelt er attraktive udsigter for udbygningen af vedvarende energi i Europa, hvor der ventes øget elektrificering.

»Det stiller store krav til udbygningen af elnettet i Europa, hvor der er behov for langt flere kabler. Og samtidig har vi set det store blackout i Spanien og Portugal, hvilket understreger, at der er behov for at gøre noget,« siger Janne Vincent Kjær.

Den store risiko er ifølge Jyske Bank-analytikeren, at NKT er en virksomhed med store projekter, hvor forsinkelser kan blive ufattelig dyre.

Det vil få større betydning i dag, end dengang virksomheden havde andre forretningsben, som kunne opveje svære tider.

»Det var en god idé at splitte virksomheden op. Men der har også været udfordringer. Opkøbet af ABBs højspændingsforretning kom, lige inden mange projekter blev udskudt og rykket år ud i fremtiden. Det var dyrt og gav problemer, fordi de ikke havde det andet ben med Nilfisk at læne sig op ad,« siger Janne Vincent Kjær.

På NKTs hovedkontor i Brøndby arbejder der omkring 200 ansatte.

Udvikler den danske virksomhed sig som planlagt de kommende år, kommer de måske snart til at indfinde sig i større og mere luksuriøse omgivelser.

Europas største våbenproducent – den tyske forsvarskoncern Rheinmetall – får nu plads i euroområdets eliteaktieindeks.

Det tyske selskab, der producerer kampvogne og ammunition, har oplevet en voldsom aktiestigning – og nu er de blevet så værdifulde, at de kommer med i Euro Stoxx 50-aktieindekset fra den 20. juni.

Euro Stoxx 50 er et aktieindeks, hvor det schweiziske firma Stoxx udvælger 50 af de mest værdifulde og likvide selskaber på tværs af landene i euroområdet og sektorer.

Rheinmetall erstatter Gucci-ejeren Kering SA i indekset, skriver Bloomberg.

Euro Stoxx 50 er en slags »Champions League« inden for europæiske aktier, siger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen.

Rheinmetall-aktien er steget med mere end 200 procent i år. Det skyldes et boom i Europas militærudgifter og øgede sikkerhedsbudgetter i mange europæiske lande.

»Det er et udtryk for, at aktiekursen er steget helt, helt kolossalt. Det er et udtryk for, at investorerne sætter en meget højere pris på det, som Rheinmetall laver,« siger Per Hansen.

Bare i maj steg aktien med 26 procent, hvilket øgede firmaets markedsværdi til næsten 87 milliarder euro svarende til næsten 650 milliarder danske kroner.

Den markedsværdi gjorde Rheinmetall større end mere end halvdelen af de eksisterende medlemmer af aktieindekset Euro Stoxx 50-indeks.

Rheinmetall-aktien er steget cirka 1.800 procent, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. 

Og det vidner om en stor forandring, siger Per Hansen: Blandt både private og institutionelle investorer var våbenaktier blot for nogle år siden »non grata«, men sådan er det ikke længere i dag.

»En indlemmelse i et indeks som Euro Stoxx 50 viser, at våbenaktier er gået fra noget, som ingen vil røre ved, til noget, som ingen vil undvære.«

Den tid, hvor våbenaktier blev afskrevet som amoralske, virker nemlig til at være forbi, og flere privatinvestorer kaster deres opsparinger efter forsvarsindustrien.

Over det seneste år har danskerne mere end nogensinde før været på indkøb i de udenlandske forsvars- og våbeninvesteringsforeninger. Det viser nye tal fra investeringsplatformen Nordnet, som Berlingske tidligere har fået indsigt i.